Eyvind Johan-Svendsen

Eyvind Severin Svendsen (kaldet Johan-Svendsen) var søn af komponisten og dirigenten Johan Svendsen (30-09-1840 - 14-06-1911). Han kom på Det kgl. Teaters elevskole i årene 1915-17 og var skuespiller ved Dagmarteatret 1917-26, hvor han fik sit gennembrud i 1920 som kronprinsen i "Tronfølger" og som den unge arbejder i "Forliget". I årene 1926-1931 og 1932-39 var han engageret ved Det Kongelige Teater og i 1931-32 ved Det ny Teater. Han spillede på Det kgl. Teater Vilhelm i "Aksel og Valborg" og var den første Herodes i "En Idealist". Han fik et forrygende samspil med Else Skouboe i "Afsporet" og i "Hr. Lamberthier". Eyvind Johan-Svendsen opnåede en position som nationalscenens førende skuespiller. Det endte dog brat i 1939, da han efter generalprøve på "Diktatorinden" brød sammen og siden måtte kæmpe med angst og et svækket helbred. Han kom dog til at spille over 300 roller ved radio-teatret og gav i de seneste år gæstespil på forskellige scener. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund 1941. Eyvind Johan-Svendsen blev gift den 27. februar 1923 i Sankt Matthæus Kirke i København med Ellen Tvede (født 02-04-1900). Ægteskabet blev opløst i 1939. I sit andet ægteskab blev han 24. oktober 1942 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Jytte Høeg Brask (02-09-1909 - 31-01-1984). Eyvind Johan-Svendsen var bror til skuespillerinden Sigrid Johan Svendsen.